Den sociale kontrol er rodfæstet i en indgroet æreskultur. Det burde efterhånden stå klart for alle og enhver. Tag for eksempel de seneste tal i en undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her svarer hver anden person over 30 år fra MENAPTlande (Lande fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), at de ikke mener, at det er i orden, at deres datter har sex før ægteskabet.

Sådanne holdninger forplanter sig til en kontrollerende kultur. Det kan vi læse i en omfattende national kortlægning af social kontrol, hvor særligt unge minoritetsetniske kvinder tilkendegiver, at de føler sig begrænset i deres valg af kæreste, uddannelse, venner og fritidsinteresser.

Samtidig oplever de også begrænset religionsfrihed, og at familiens ære dikterer ' alt' eller ' meget' i forhold til, hvad de må i hverdagen.

Tallene taler deres tydelige sprog om en afgrundsdyb værdikløfti visse ikke-vestlige indvandreres syn på kvinders rettigheder, hvor kvinderne oplever, at familiens ære bliver sat først og deres rettigheder sidst. Og netop familiens ære kan blive et spørgsmål om liv eller død, hvis de forsøger at bryde fri og gør krav på deres rettigheder.

Derfor har vi også gjort meget for at komme den sociale kontrol til livs. I 2016 tog VLAK-regeringen det første vigtige skridt med den nationale handlingsplan for at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Handlingsplanen har vist sig effektiv og har affødt mange gode erfaringer, men vi anerkender også, at der skal gøres mere.

Derfor foreslår vi en national exit-strategi, der skal give ofrene flere og bedre muligheder for at bryde sikkert og trygt med miljøet.

Strategien skal dels udbygge og understøtte de i forvejen gode initiativer fra handlingsplanen ved at give flere adgang til krisecentre, safehouses og udslusningsboliger. Men der er også behov for at kigge på yderligere initiativer. Her ser vi særligt et behov for et decideret beskyttelsesprogram til de, der be-finder sig i overhængende livsfare, og som skal sikre dem den fornødne beskyttelse til at bryde med miljøet.

Samtidig ønsker vi også at straffe udøverne af social kontrol mere konsekvent og langt hårdere, end vi gør i dag. Derfor foreslog vi også i slutningen af 2020 at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen og dermed få social kontrol skrevet ind i straffeloven.

Dette kunne passende gøres samtidig med, at vi sikrer, at gældende regler for barnets bedste ikke alene fastholdes, men også praktiseres, så de forældre som udøver social kontrol også fratages retten til samvær og forældremyndighed over barnet.