Giv de unge frihed frem for tvang. 

30. marts 2022. 

Ungdommen skal være en fantastisk tid. Det er tiden for store eventyr, hvor man prøver sig selv af, finder venner for livet, opdager kærligheden, sætter sin kurs, og hvor man for alvor rundes som menneske.

Og derfor skal vi sørge for, at så mange muligheder står åbne for de unge som muligt. Det skal kun være deres egne drømme, arbejdsindsats og evner, der sætter grænserne. Hverken deres baggrund eller det offentlige skal være en begrænsning.

Så når regeringen indfører tvangsfordeling blandt elever på gymnasierne, er det den helt forkerte vej at gå. De unge skal ikke have frataget deres frie valg, og vi politikere burde sørge for at sikre dem mere frihed, ikke mindre. Vi burde sørge for, at det var de unges ønsker, der kom i første række i stedet for et rigidt og uforståeligt system, der ikke tjener dem, det handler om.

Ikke desto mindre er det netop det, der er sket. Fra næste sommer træder et system i kraft, hvor kommende gymnasieelever i og omkring de store byer mister deres frie skolevalg. I stedet bliver der skabt et bureaukratisk system, hvor eleverne bliver tvangsfordelt alt efter deres forældres løn.

Eleverne bliver delt op i tre kategorier, baseret på forældrenes løncheck, og bliver så tildelt et gymnasium efter en statsligt fastsat kvote. Tjener mor og far for mange eller for få penge, er der altså ikke længere frit gymnasievalg. Så vælger staten og politikerne for dig.

Prøv lige engang at tænke på den dreng, der ikke må gå på samme gymnasium som sine venner, fordi hans forældre ikke tjener nok penge. Eller tænk at være de forældre, der må fortælle deres datter, at det lokale gymnasium, hvor alle vennerne skal gå de næste tre år, er lukket land, fordi mor og far har for vellønnede job. Det er en helt absurd tanke i et land som Danmark, hvor vi plejer at hylde princippet, at alle er lige for staten.

Eller som socialdemokraterne selv skriver på deres hjemmeside: »Fri og lige adgang til uddannelse betyder, at børnenes muligheder i livet ikke afhænger af forældrenes økonomi eller status, men af egen arbejdsindsats.

Ikke nok med, at det vil føre til markant mere transporttid. For helt ærligt: Med de nye regler vil der være en masse elever, der kommer ind på deres ungdomsuddannelse med lav motivation og meget lidt lyst til at være der. Lige nu er der skoleelever, der virkelig overvejer at aflyse de efterskoleplaner, de havde glædet sig til, for at nå at søge ind på deres drømmegymnasium, inden ordningen træder i kraft Dertil kommer, at tvangsfordelingen også er dyr i kroner og ører. Der skal laves nye administrative systemer til en pris af 186 millioner kroner. Og de penge vil regeringen finde ved at spare på gymnasierne - ifølge formanden for Danske Gymnasier svarende til cirka et halvt årsværk for en gymnasielærer på hver skole. Regeringen tager altså penge fra undervisningen og bruger dem på et bureaukratisk system.

Det tegner efterhånden et billede af, at det ikke er en ordning, der er skabt for at sikre flest muligt den bedste ungdomsuddannelse.

Men for at være et stort socialt eksperiment. Og heri findes en afgørende forskel på, hvordan Venstre og Socialdemokratiet anskuer statens rolle.

Vi mener ikke, det offentlige er bedre til at vælge for den enkelte elev, end han eller hun selv er. Vi accepterer, at når folk vælger frit, så passer de valg ikke nødvendigvis ind i Christiansborgs forkromede planer. Sådan er det i et frit samfund. For os at se er staten nemlig til for borgerne. Det er ikke borgerne, der er til for staten, som så bare må lære at leve med, at de bliver rykket rundt på som brikker i et spil.

De unge fortjener bedre. De har allerede sat meget til side under corona. Verden var lukket, da den skulle have været åben.

Vennerne var digitale, da de skulle have været nære. Vi skylder dem at give dem al den frihed og alle de muligheder, vi kan.

Det er ikke i orden at behandle vores unge mennesker som noget, der bare kan flyttes rundt, indtil Excel-arket går op. Det handler om mennesker. Og det er virkelig udansk, ufrit og uhørt at tvangsfordele de unge ud fra, hvor mange penge deres far og mor tjener. De unge kan godt vælge selv. Og i Danmark skal det aldrig være pengepungen, der afgør, hvor man må gå i skole.